Dyrlæge-
virksomhedernes
Arbejdsgiver-
forening

Syv punkter har defineret det seneste år i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening. Syv underpunkter i et efterhånden meget omtalt medlemsforslag, som blev vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling (XGF) i februar. Syv arbejdspunkter, som medlemsvirksomhederne pålagde bestyrelsen som betingelse for at vedtage de foreslåede kontingentstigninger og dermed et budget, som hang sammen og gav foreningen chancen for at fortsætte driften og få økonomien rettet op.

Baggrunden var netop en nødlidende økonomi. Udgiften til sekretariatsdrift i Fællesadministrationen FAD viser sig at være uforudset høj. Efter to års sekretariatsdrift ovenpå bruddet med Pharmadanmark var foreningens opsparing brugt, og der måtte flere penge i kassen, hvis foreningen og sekretariat skulle overleve. Situationen blev ikke bedre af, at kontingentet over en årrække løbende var blevet nedsat, fordi foreningen i tidligere sekretariatssetups gav det ene store overskud efter det andet.

Det holdt hårdt at få budget og kontingent vedtaget; en ekstraordinær generalforsamling måtte til, og efter god dialog med nogle af de medlemsvirksomheder, som var mest aktive i debatten, fremsatte bestyrelsen i februar et let revideret kontingent- og budgetforslag, kombineret med medlemsforslaget fra gruppen af medlemsvirksomheder – og efter urafstemning blev begge dele vedtaget.

Medlemsforslaget har været en kærkommen saltvandsindsprøjtning til foreningen. De syv arbejdspunkter, som bestyrelsen blev pålagt, drejede sig især om økonomi, foreningskultur, transparens og kommunikation. Samt om en kritisk analyse af, hvorvidt foreningen er bedst tjent med fællessekretariat og samarbejde med DDD, ADO og VeL, eller om man bør søge nye samarbejdspartnere – helt konkret Dansk Erhverv (DE) eller Dansk Industri (DI). Vi er allerede nået langt, der er leveret på langt de fleste punkter, og det, som udestår nu – frem mod generalforsamlingen 22. oktober og på selve generalforsamlingen – er en grundig diskussion af arbejdsgiverforeningens fremtidige forankring og fremtidige samarbejdspartnere.

Medlemsforslagets arbejdsprogram har selvsagt været definerende for bestyrelsens fokus siden XGF. Det er uundgåeligt gået ud over foreningens øvrige projekter og sager, men som det vil fremgå af denne beretning, har bestyrelse og medarbejdere alligevel nået meget andet også.

»Medlemsforslagets arbejdsprogram har selvsagt været definerende for bestyrelsens fokus siden XGF«

Der er løbende informeret i nyhedsbreve og på medlemsmøder – ikke mindst på nyskabelsen »Mød formanden / mød bestyrelsen«, så vi vil ikke her i beretningen redegøre detaljeret for leverancerne på de syv arbejdspunkter. Dog skal nævnes nogle hovedpunkter:

I forhold til kultur og tone i foreningen er der udarbejdet en code-of-conduct. Både folkevalgte og medarbejdere er opmærksomme på at agere professionelt, hensynsfuldt og loyalt – i bestyrelsesarbejdet såvel som i kommunikationen med repræsentanter for medlemsvirksomhederne. Det samme gælder i dialogen fra medlemsvirksomhederne til sekretariat og bestyrelse – og medlemmer imellem. Vi har allerede flere gange fået ros for, at kulturen opleves markant anderledes, hvilket tyder på, at vi er godt på vej.

Dog er det en udvikling, som endnu kun er i sin begyndelse, og som medlemsvirksomheder, politikere og sekretariat over tid skal løfte i fællesskab. For én ting er en code-of-conduct på papir – noget helt andet er den kultur, vi vælger at udleve sammen.

Driften giver overskud igen

På generalforsamlingen og i det offentliggjorte materiale redegøres for økonomien i form af årsrapporten for 2024. Vær opmærksom på, at dette ikke er et retvisende billede af status præsens. Da vi senest var samlet til ordinær generalforsamling, skrev vi allerede oktober 2024, og da tingene faldt på plads på XGF i februar 2025, var udkommet af 2024 allerede en benhård realitet. Den negative økonomiske udvikling fortsatte i 2024, og vi sluttede faktisk året af med negativ egenkapital – altså som en insolvent forening.

Mere interessant er det derfor at se på halvårsregnskabet for første halvår 2025. Med de forhøjede kontingentsatser og hårde dispositioner i forhold til udgifterne er det lykkedes at få driften til at give overskud igen. Samtidigt har donationer fra PDAs fond sikret, at vi nu igen har positiv formue; dette skal forstås helt konservativt – det betyder, at vi har en lille positiv egenkapital, men slet, slet ikke, at vi er polstret så meget, som vi bør være. Der er således ikke udsigt til, at kontingentet igen kan sænkes. Kun drastiske ændringer kan ændre på dette – og det er værd at have for øje, når vi i de kommende måneder skal diskutere foreningens fremtid.

Kommunikation om, hvad der rører sig i DA

Medlemsvirksomhederne har også krævet større transparens i foreningen. Herved forstås både indsigt i økonomien og en synliggørelse af, hvad foreningen arbejder med, hvilke sager der prioriteres, og hvorfor. Bestyrelsen har i høj grad koblet dette sammen med den efterspurgte indsats i forhold til kommunikation. Vi tilstræber nu at fortælle, hvad der rører sig i foreningen, og hvad ansatte og folkevalgte egentlig går og laver – ja, kort sagt, hvad vi bruger kontingentkronerne på.

»Vi tilstræber nu at fortælle, hvad der rører sig i foreningen, og hvad ansatte og folkevalgte egentlig går og laver«

Vi øver os dagligt: Mere fyldestgørende nyhedsbreve, månedlige medlemsmøder og hyppigere opslag på sociale medier har været en del af strategien. Ligeledes prøver vi at signalere tydeligt, at man altid må – og faktisk bør – række ud til bestyrelse og ansatte, hvis man har noget på hjerte, hvis man ønsker, vi tager noget op, hvis man har kritik, eller hvis man blot undrer sig over noget. Tilsvarende øver vi os i proaktivt at række direkte ud til relevante medlemsvirksomheder, hvis vi fornemmer, at der er noget, som rører sig. Vi er endnu ikke eksperter i god kommunikation, men vi håber, at medlemsvirksomhederne har registreret en udvikling til det bedre.

Økonomiske transparens

Hvad angår den økonomiske transparens, har vi taget enorme skridt, selvom vi ikke er helt i mål endnu. Medlemsvirksomhedernes frustration har til dels bestået i, at det var vanskeligt at følge og forstå pengestrømmene fra DA til DDD i form af de tunge poster »administrationsbidrag« og »lønomkostninger«. Forklaringen har langt henad vejen været teknokratisk: DDD har ganske enkelt af historiske årsager afholdt en stor del af udgifterne for fællesadministrationen. Derfor har DA haft en udgift til DDD (i stedet for til FAD), og derfor har DDD på papiret haft en indtægt fra DA.

Problemet med denne model har åbenlyst været, at fællesadministrationens udgifter har været spredt ud over DDDs regnskab og dermed nærmest usynlige for alle andre end de ansatte i økonomiafdelingen. Oprydningen er i gang, flere og flere aktiviteter, herunder leverandør- og ansættelseskontrakter, bliver flyttet fra DDD til FAD. Målet er, at alle fælles udgifter skal betales af FAD, og at de tre foreninger derfor betaler hvert sit administrationsbidrag til FAD. Denne proces tager dog tid, og nogle FAD-aktiviteter vil derfor fortsat skulle findes i DDDs regnskab. Men DAs bestyrelse har forlangt, at der indtil da udarbejdes et skyggeregnskab for FAD, så man hurtigt vil kunne se, hvad det reelt koster at drive administrationen, hvilke foreninger der lægger ud for hvilke udgifter, og hvor meget hver forening betaler af den samlede administrationsudgift. Forhåbentlig vil vi kunne fremlægge en sådan rapport allerede i tilknytning til 2024-regnskabet.

Øvrige projekter og sager i årets løb

Som beskrevet i indledningen har medlemsforslaget været bestyrelsens hovedfokus. En lang række andre projekter har været pauseret eller neddroslet af hensyn til vores kapacitet, men selvfølgelig også af sparehensyn. Vi har dog haft travlt med en lang række andre sager også. Nogle af dem beskrives her:

Forsikringsanliggender

Foreningens kollektive forsikringer har i en årrække trukket mange ressourcer fra både sekretariatet og formanden. Forhåbentlig bliver 2025 det sidste år, hvor vi bruger så mange kræfter på forsikringer, om end de endnu ikke kan sættes på ren automatpilot. Foreningen håndhæver nu, at de kollektive forsikringer er både obligatoriske og eksklusive for medlemsvirksomhederne. Det har krævet et stort arbejde med oprydning i både medlemskartoteket i forsikringsfællesskabet. Nogle virksomheder er blevet nyindtegnet på de kollektive ordninger, enkelte er blevet udmeldt af foreningen, andre har fået opsagt deres forsikring. Her er vi så godt som i mål.

Samtidig er vi i gang med et projekt, hvor vi lader dyrlægestuderende i praktik (både frivilligt og som en obligatorisk del af uddannelsen) fremgå selvstændigt af policerne. Dette for at synliggøre den forsikringsudgift, der rent faktisk er ved praktikanter – fordi vi ønsker at sende denne omkostning tilbage til universiteterne. Privat veterinær praksis hjælper meget gerne med at dygtiggøre fremtidens dyrlæger, men det må ikke være op til små og mellemstore virksomheder at betale de studerendes uddannelse. Dette påvirker ikke den samlede præmie, men der flyttes præmiekroner fra ansat personale og over på studerende i praktik.

»Det må ikke være op til små og mellemstore virksomheder at betale de studerendes uddannelse«

Og endelig arbejder vi lige nu på en fornyelse af samarbejdsaftalen med forsikringsmægleren WTW. Den nuværende har mange år på bagen og lader meget tilbage at ønske.

På forsikringsområdet er vi også sammen med DDDs faggrupper i dialog med Forsikring & Pension omkring dyrlægers håndtering af sundhedsforsikrede familiedyr og heste. Dette er initieret af DA på baggrund af talrige henvendelser fra frustrerede medlemsvirksomheder. Oplevelsen er, at dyrlægerne bliver inddraget i forsikringsselskabernes sagsbehandling, at selskaberne stiller urimelige krav til udlevering af journalmateriale, og at mange dyrlæger og virksomheder ligefrem føler sig mistænkeliggjorte af forsikringsselskaberne.

DA og DDD anlægger fortsat det synspunkt, at patientjournalen er dyrlægevirksomhedernes arbejdsredskab og ejendom. At forsikringsspørgsmålet vedrører dyreejer og forsikringsselskab – ikke dyrlægen. Og at veterinær praksis er et helt frit erhverv på markedsvilkår, det vil sige den enkelte virksomhed lægger sin egen linje i forhold til fx prissætning, journalføring og klinisk approche.

Det vil være forkert at sige, at parterne ligefrem har fundet hinanden. Men vi fortsætter dialogen, for vi er overbeviste om, at både dyrlægevirksomheder, dyreejere og forsikringsselskaber står sig bedst, hvis samarbejdet kører i olie, og hvis der er enighed om den korrekte rollefordeling.

Barselsrefusionsordningen

DAs solidariske barselsrefusionsordning har også fået en del opmærksomhed de seneste år. Først og fremmest for at forenkle administrationen og dermed spare udgifter. Retningslinjer, opkrævelsesprocedure og ansøgningsprocedure er blevet kraftigt revideret. Desuden er administration af ordningen og procedurerne blevet grundigt dokumenteret, da disse ting gennem årene har været alt for håndholdte og personafhængige – og dermed både sårbare og ressourcekrævende.

Udgifter til digital transformation i sekretariatet

Fællesadministrationen har været gennem nogle meget store IT-projekter, og som det vil fremgå af regnskaberne, har DAs IT-omkostninger været derefter. DA har været stærkt involveret, dels fordi DAs medarbejdere har spillet en central rolle i projekterne, dels fordi DAs sekretariat og bestyrelse har haft et stærkt fokus på, at de nye systemer skulle kunne dække foreningens behov, hvilket langt fra var tilfældet med de gamle systemer. Disse var i øvrigt stærkt forældede, og de store overgangsudgifter skal ses i lyset af, at der i mange år og i flere forskellige sekretariatskonstellationer har været alt for lidt fokus på modernisering af den digitale understøttelse.

Den digitale transformation er endnu ikke helt i mål, men IT-omkostningerne vil og skal falde over de kommende år. Og samtidig med besparelserne på de direkte omkostninger forventer vi også mærkbare besparelser i kraft af digitale effektiviseringer. DAs bestyrelse har pålagt direktionen at blive meget konkrete på disse besparelser ved fremtidig budgetlægning.

PDAs Fond er nedlagt

Efter mange års gode gerninger og tro tjeneste har PDAs fond valgt at nedlægge sig selv. Den resterende formue er blevet udloddet i år til forskellige formål. Arbejdsgiverforeningen er blevet imødekommet på fire ansøgninger, herunder finansiering af arbejdet med opfyldelse af medlemsforslaget fra XGF samt et tilskud til foreningens økonomiske genopretning.

Samarbejdsaftaler

Samarbejdsaftalerne med henholdsvis Dyrenes Beskyttelse og Dansk Blindesamfund er begge blevet genforhandlet i år. Der er underskrevet med Dyrenes Beskyttelse, og aftalen er i al væsentlighed videreført, som vi kender den. Aftalen med Blindesamfundet vedrørende vaccination og sundhedseftersyn af førerhunde ønsker bestyrelsen derimod ændret en hel del – blandt andet for at sikre, at vi overholder gældende konkurrenceregler. Vi er ved at være i mål og forventer at kunne underskrive også denne aftale snarest.

Samarbejde med faggrupperne

DA samarbejder traditionen tro med Den Danske Dyrlægeforening og faggrupperne i alle sager, hvor det er relevant. I det forgangne år, har vi flere gange kørt parløb med Faggruppe Heste. Som et synligt resultat af dette samarbejde kom Pressenævnet i maj med en kendelse, hvor nævnet kritiserede Magasinet Ridehesten. I bladet var navngivne virksomheder og dyrlæger usagligt hængt ud og kritiseret for deres forretningsmodeller og fremgangsmåder. Der var tale om et debatindlæg skrevet af en læser, men teksten fremstod som redaktionelt stof. DA, Faggruppe Heste og DDD gik sammen om at klage til Pressenævnet, som altså udtalte sin kritik og pålagde mediet selv at offentliggøre nævnets kendelse.

Vi samarbejder aktuelt også med Faggruppe Heste og sekundært Faggruppe Familiedyr i forhold til Fødevarestyrelsens krav om dyrlægers indberetning til VetStat om anvendte receptpligtige lægemidler, som vil gælde for heste fra årsskiftet og for familiedyr fra 2027. DA har en stor aktie i denne sag, da vi betragter reglerne som en administrativ byrde, som myndighederne pålægger virksomhederne. Det ligger os derfor på sinde, at indberetningen kommer til at foregå så smidigt som muligt og med et minimum af tidsforbrug. Ligeledes er det os magtpåliggende, at processen skal løbe direkte fra dyrlægevirksomhed til VetStat uden unødvendige tredjeparters mellemkomst, og  at vi ikke kommer til at indberette mere end det minimale, forordningen kræver (der er tale om en beslutning på EU-niveau, og danske myndigheder har desværre tradition for overimplementering).

DAs repræsentanter deltager således i møder med både Fødevarestyrelsen og udbyderne af journalsystemer. Som det ser ud lige nu, vil langt de fleste dyrlægevirksomheder kunne indberette helt automatisk via kommende integrationer mellem journalsystemer og VetStat, og når systemerne én gang er opsat – formentligt helt uden ekstra klik eller indtastninger. Næste skridt bliver så at forebygge, at der bliver lige så mange vanskeligheder med fejl i VetStats håndtering af data, som vi desværre har set på kvægområdet de seneste år.

Her er altså tale om en af den slags sager, hvor vi ikke slukker en ildebrand, men i stedet forebygger, at den opstår. Hvor vi måler succesen på, at virksomhederne faktisk bemærker så lidt som overhovedet muligt.

Veterinærsygeplejersker – overenskomst, ny bekendtgørelse og lønstatistik

Da vi var samlet til generalforsamling i 2024, gav bestyrelsen udtryk for, at overenskomstfornyelsen med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening var lige på trapperne. Dette viste sig ikke at holde helt stik, først 27. februar 2025 blev aftalen underskrevet. Forud herfor havde vi indkaldt medlemsvirksomhederne til et høringsmøde. Fagforeningen stillede i slutfasen nye krav, som bestyrelse og forhandlingsdelegation simpelt hen ikke kunne tage ansvaret for at imødekomme uden at konsultere medlemsvirksomhederne først.

1. juli trådte en ny autorisationsbekendtgørelse for veterinærsygeplejersker i kraft. DA har bidraget aktivt i processen med denne, dels gennem Det Faglige Udvalg, dels med et afgivet høringssvar. Der er informeret grundigt om bekendtgørelsen i et tidligere DA-nyhedsbrev.

Den årlige lønstatistik angående klinisk praksis er et vigtigt værktøj – både når der forhandles overenskomster, og når medlemsvirksomhederne forhandler løn lokalt. Derfor er det glædeligt, at lønstatistikken nu på fjerde år udarbejdes i samarbejde med ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. Der er derudover indgået en samarbejdsaftale med analysevirksomheden Huge Consulting, som validerer data og opsætter de endelige analyser. De indsamlede lønoplysninger behandles i fortrolighed af Huge Consulting.

Lønstatistikkerne bidrager væsentligt til at lette overenskomstforhandlingerne, idet parterne undgår at bruge kostbar forhandlingstid på at diskutere datagrundlaget og i stedet kan tage afsæt i fælles, valide oplysninger. Det er derfor enormt vigtigt, at medlemsvirksomhederne bidrager til statistikken og indberetter deres ansattes løndata hvert år.

Afsluttende bemærkninger

Dette har været en atypisk årsberetning at skrive, fordi der har været tale om et meget atypisk år. Bestyrelsen fik en meget klar melding fra medlemsvirksomhederne på XGF om at kaste et kritisk blik på sig selv, på foreningen og på fremtiden. Vi har lagt mange kræfter i dette, men har samtidigt – som det forhåbentligt tydeligt fremgår af beretningen – sat en ære i at drifte foreningen videre uden at forsømme vigtige sager.

I forhold til medlemsforslaget og dets syv punkter mangler vi egentlig blot at fremlægge vores resultater og vores bud på fremtiden. Resten er op til medlemsvirksomhederne. Nu venter en meget vigtig debat om fremtidens arbejdsgiverforening. Det hele kulminerer formentlig på generalforsamlingen 22. oktober.

»Nu venter en meget vigtig debat om fremtidens arbejdsgiverforening«