Klinisk praksis

DDD har spillet en central rolle i, at der nu er etableret et fælles katteregister.

I årevis har det været en faglig og etisk udfordring for dyrlæger at håndtere herreløse, tilskadekomne eller omstrejfende katte uden entydig identifikation. Med to parallelle registre har det været både tidskrævende og usikkert at finde frem til ejere. Det er derfor en væsentlig milepæl, at der i foråret blev etableret ét samlet, landsdækkende katteregister – Dansk Katteregister.

Her kombineres styrkerne fra begge tidligere registre, hvilket skaber én overskuelig, sikker og effektiv platform for både katteejere, internater – og ikke mindst dyrlæger.

DDD har spillet en afgørende rolle i processen. Allerede i 2021 overtog foreningen administrationen af Det Danske Katteregister – både telefoni og den faglige kontakt til dyrlæger – og lagde dermed grunden til en mere effektiv drift og servicering. Denne konsolidering muliggjorde en samlet indsats med fokus på brugervenlighed, lav takst og ansvarlig økonomi.

Et samlet katteregister betyder mere effektive arbejdsgange, øget juridisk tryghed og en enklere hverdag for dyrlæger. DDDs rolle i at samle, administrere og videreudvikle registret er et konkret og værdiskabende eksempel på, hvordan foreningsarbejde skaber mærkbare forbedringer i klinisk praksis.

Samtidig giver det nye system mulighed for at opnå et mere retvisende overblik over Danmarks samlede bestand af mærkede katte – og kan dermed danne grundlag for en fremtidig lovpligt til mærkning og registrering af ejerkatte i Danmark.

Læs mere om det nye katteregister her: Dansk Katteregister: Ét samlet register for katte i Danmark

Der skal være klare rammer og faglig armslængde.

Dyrlæger oplever i stigende grad pres fra forsikringsselskaber, som ønsker adgang til journaler, røntgen- og scanningsbilleder samt anden dokumentation. Flere medlemmer har også gjort opmærksom på, at de bliver bedt om at vurdere, om en given skade eller sygdom er dækningsberettiget – en situation, der sætter dyrlægen i et uønsket krydspres mellem faglighed og forsikringsadministration.

Journalen er dyrlægens arbejdsredskab, og originalt billedmateriale skal opbevares på klinikken. Udlevering af kopier afhænger af klinikkens egne procedurer, da der ikke findes lovgivning, der pålægger dyrlæger at udlevere materiale til tredjepart. Derudover har dyrlæger ikke journalpligt, og udlevering kræver ejerens samtykke. Det understreger behovet for klare, fælles spilleregler for dokumentdeling og ansvar.

På den baggrund har DDD og DA taget initiativ til at genoptage dialogen med Forsikring & Pension (F&P). På et møde blev der udtrykt bekymring over udbredte misforståelser om rolle- og ansvarsfordeling. Parterne har aftalt at fortsætte samarbejdet med henblik på at skabe afklaring og udarbejde fælles retningslinjer.

Et fremadrettet fokus på faglighed og tryghed

DDD og DA arbejder fortsat for, at dyrlæger ikke kommer i klemme mellem klienters interesser og forsikringsselskabers krav. Det skal være tydeligt, at dyrlægens rolle er veterinærfaglig – ikke forsikringsvurderende. Målet er, at journalmateriale håndteres med respekt for både dyreejerens samtykke og dyrlægens faglige integritet, og at ingen oplever sig presset til at fungere som mellemled i en forsikringssag. Dette arbejde fortsætter i det kommende år.

Læs også:

Udlevering af journaler

Klagesager – journalen kan være din hjælp

Enhedsforeningen har sikret veterinærfagligt aftryk i ny bekendtgørelse – med tydelige rammer, mere ansvar og bedre udnyttelse af klinikkens samlede kompetencer.

Den 1. juli 2025 trådte en revideret bekendtgørelse om veterinærsygeplejerskers arbejdsområder i kraft (BEK nr. 815/2025). Bekendtgørelsen markerer et vigtigt skridt i udviklingen af veterinærsygeplejerskernes faglige rolle og er resultatet af en længere proces, hvor DDD og DA har bidraget aktivt til Fødevarestyrelsens arbejde.

Gennem deltagelse i interessentgruppen har vi arbejdet for, at reglerne afspejler virkeligheden i moderne klinikker – og anerkender den faglighed, veterinærsygeplejersker i dag bringer ind i det daglige arbejde.

Den nye bekendtgørelse tydeliggør, hvornår en veterinærsygeplejerske kan arbejde selvstændigt, og hvornår dyrlægen skal være til stede på klinikken eller overvåge proceduren direkte. Rammerne tager højde for opgavernes kompleksitet og risikoniveau – og giver dermed både fleksibilitet og sikkerhed.

Samtidig er en række konkrete opgaver blevet flyttet, så de nu kan udføres mere selvstændigt. Fx kan opgaver som væsketerapi, blodtryksmåling og EKG-overvågning nu udføres, uden at dyrlægen nødvendigvis er fysisk til stede. Andre behandlinger – som intravenøs væsketerapi, terapilaser og kontrastradiografi – kræver stadig, at dyrlægen er på klinikken, men ikke længere, at denne overvåger proceduren aktivt i samme rum.



Revideringen giver dermed veterinærsygeplejersker mere ansvar og større frihed i opgaveløsningen, samtidig med at dyrlæger frigøres til andre opgaver. Det er en justering, der både styrker samarbejdet, den kliniske drift og patientsikkerheden.

Forsvar af dyrlægers faglige integritet i offentligheden.

Når dyrlæger bliver urimeligt kritiseret i medierne, står DDD som garant for faglighed og fairness. Det gælder også, når omtalen går over grænsen.

I et læserbrev bragt i magasinet Ridehesten blev dyrlæger anklaget for magtmisbrug og urimelige priser i behandlingen af heste. Indlægget indeholdt alvorlige beskyldninger, men dyrlægerne fik ikke mulighed for at svare – hverken i bladet eller undervejs i processen. Det fik DDD, DA og Faggruppe Heste til at klage over sagen til Pressenævnet, som efter en grundig behandling gav fuldt medhold. Nævnet vurderede, at læserbrevet brød med god presseskik og fastslog, at den slags kritik kræver, at den angrebne part får lejlighed til at komme til orde.

Sagen viser, hvad DDD løfter for medlemmerne: Vi reagerer hurtigt, stiller skarpt på principperne og beskytter både det enkelte medlem og professionens samlede omdømme. Det handler ikke om at lukke munden på kritik, men om at sikre, at den foregår ordentligt. Når dyrlæger hænges ud uden mulighed for at svare igen, går vi ind og tager ansvar.

DDD er ikke kun en faglig stemme, men også en aktiv beskytter af medlemmernes integritet. Vi følger med, vi handler, og vi sørger for, at dyrlæger ikke skal stå alene, når faglighed og etik sættes urimeligt under pres.



Læs mere om sagen her: Dyrlægernes enhedsforening sikrer vigtig sejr

Først på året trådte nye regler for nød- og gårdslagtning i kraft. Ændringerne har haft væsentlige konsekvenser for både praktiserende dyrlæger, embedsdyrlæger og besætningsejere. På baggrund af tilbagemeldinger fra medlemmerne har DDD rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen for at adressere de udfordringer og uklarheder, som er opstået i forbindelse med implementeringen.

DDD anerkender, at kontrollen ved nød- og gårdslagtning som udgangspunkt foregår i en konstruktiv tone og med et godt samarbejde mellem dyrlæger og myndigheder. Men vi har samtidig fremhævet en række forhold, der kræver opmærksomhed:

1. Manglende præciseringer 
   Der er behov for mere detaljeret vejledning om, hvornår dyr kan slagtes ved nød- eller gårdslagtning, for at undgå konflikter mellem embedsdyrlæger, praktiserende dyrlæger og besætningsejere. DDD efterspørger eksempler og klare retningslinjer, som kan skabe en fælles forståelse. 
   
   
2. Aflivningsprocedurer og kompetence 
   Usikkerhed blandt dyrlæger om korrekt aflivningsprocedure og uens vejledning fra embedsdyrlæger har skabt faglig utryghed. DDD anbefaler en operationel vejledning fra Fødevarestyrelsen om bedøvelse og afblødning, som kan understøtte en ensartet praksis.
   
   
3. Sproglige og organisatoriske udfordringer 
   Sproglige barrierer, uens praksis omkring fremvisning af kompetencebevis og manglende afklaring af embedsdyrlægers rolle ved mislykket aflivning blev også fremhævet.
   
   
4. Arbejdsforhold og varsling 
   Bekymringer omkring arbejdsskader, varsling ved forsinkelse og behovet for bedre information om støtteordninger er blandt de forhold, som DDD ønsker afklaret og forbedret.
   
   
5. Ressourcer og tidsrammer 
   DDD har udtrykt bekymring for, om tidsrummet for rekvirering af nødslagtning er tilstrækkeligt, og om der er allokeret nok ressourcer til ordningen. 

Læs DDDs notat til Fødevarestyrelsen

DDDs henvendelse er udarbejdet i samarbejde med Ansatte Dyrlægers Organisation og Dyrlægernes Arbejdsgiverforening. Sammen opfordrer vi til en tættere dialog med Fødevarestyrelsen om, hvordan reglerne kan implementeres på en måde, der styrker dyrevelfærden, sikrer fødevaresikkerheden og skaber trygge arbejdsvilkår for dyrlæger.