Dyrevelfærd

DDD har som en stærk faglig stemme i Forum for Hestevelfærd arbejdet for, at debatten om hestevelfærd i sporten bygger på viden, dialog og praktiske løsninger.

Hestevelfærden i ridesporten har i de seneste år været under stor politisk og offentlig bevågenhed. I Forum for Hestevelfærd* har DDD været en central aktør og bidraget med veterinærfaglig tyngde til arbejdet for, at debatten om hestens trivsel hviler på solid viden, åben dialog og løsninger, der kan fungere i praksis.

Det Dyreetiske Råd har fremlagt en række anbefalinger om brugen af heste i sport – fra uddannelse af ansvarlige for erhvervsmæssigt hestehold til regulering af træning, udstyr, medicinering og doping. Her har DDD aktivt været med til at kvalificere diskussionerne og oversætte de overordnede anbefalinger til konkrete, fagligt underbyggede tiltag.

Forum for Hestevelfærd har taget positivt imod mange af rådets anbefalinger og deler ambitionen om at styrke hestevelfærden gennem højere vidensniveau, bedre rammer for træning og tydelige retningslinjer for brugen af heste i sport. 

Fra anbefalinger til handling

Da fødevareminister Jacob Jensen i foråret fulgte op med 11 konkrete initiativer for at løfte hestevelfærden – blandt andet forbud mod tungebånd, skærpede regler for pisk, sporer og visse bidtyper samt krav om foldadgang og social kontakt – bidrog DDD til, at initiativerne blev vurderet og drøftet ud fra et veterinært perspektiv.

Ministerens udmelding blev i Forum for Hestevelfærd modtaget som et klart signal om, at hestevelfærden skal stå centralt – et ønske som Forum for Hestevelfærd deler. Samtidig har gruppen lagt vægt på, at implementeringen af nye tiltag skal ske med afsæt i faglighed og respekt for hestesektorens bredde og mangfoldighed, så løsningerne forankres hos både bredden og eliten i sporten. 

På enkelte områder, herunder regulering af visse bidtyper og definitionen af hoved- og halspositioner som fx “bag lod”, har Forum for Hestevelfærd fremhævet behovet for en mere evidensbaseret tilgang. Forummet anser det som afgørende, at regulering understøttes af solid dokumentation og tager hensyn til hestens fysiologi og adfærd for at sikre reelle forbedringer i hestevelfærden. 

Læs også: Opdatering fra Forum for Hestevelfærd 14. marts 2025

En stærk stemme for en samlet sektor

I årets løb har Forum for Hestevelfærd været en stærk stemme for en samlet sektor og har gennem konstruktiv dialog med både myndigheder og Det Dyreetiske Råd bidraget til at skabe løsninger, der kan balancere hensynet til hestens trivsel med praktiske forhold i ridesporten. DDDs deltagelse har sikret, at veterinærfagligheden har været en rød tråd i drøftelserne – fra medicinovervågning og dopingkontrol til udvikling af uddannelsesmodeller for hesteholdere.

Med dette afsæt vil DDD i det kommende år fastholde fokus på at styrke hestevelfærden i Danmark. Vi vil fortsætte med at arbejde for, at nye retningslinjer kan omsættes til praksis på tværs af hele sporten – til gavn for både heste i elitesport og i bredden – og at faglighed, respekt og samarbejde forbliver fundamentet.

*Forum for Hestevelfærd består af: Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn, Dansk Varmblod, Dansk Islandshesteforening, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ride Forbund, Dansk Ride-Instruktør Forening, Beslagsmede Tekniq-Arbejdsgiverne, Landsudvalget for Heste, SEGES Innovation . 

Nye regler mod ekstrem hundeavl er trådt i kraft og markerer et gennembrud for både dyrevelfærd og det veterinærfaglige ansvar. DDD har været en vigtig drivkraft bag, at hundes sundhed og velfærd nu prioriteres over udseende.

Efter mange års målrettet indsats - både politisk, fagligt og i klinisk praksis - er det lykkedes at få sat en klar grænse for ekstrem hundeavl i Danmark. Fra 1. juli 2025 er den nye bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde trådt i kraft.

Reglerne fastsætter præcise kriterier for, hvornår avl er forsvarlig – og hvornår den skader hundenes sundhed og trivsel. For dyrlægerne betyder det et styrket fagligt grundlag for at kunne rådgive klienter, stille krav og i sidste ende beskytte dyrene mod et liv med arvelige lidelser.

Faglighed som fundament

Initiativet udspringer af Danmarks første dyrevelfærdsaftale fra februar 2024, og DDD har fra begyndelsen insisteret på, at arbejdet skulle bygge på veterinærfaglig viden. Blandt andet blev der på DDDs opfordring tidligt nedsat en tværgående arbejdsgruppe, hvor myndigheder, dyreværnsorganisationer og avlsorganisationer arbejdede sammen for at sikre, at beslutningerne hvilede på solid veterinærfaglig viden.

De gældende regler tager afsæt i Den danske hundemodel, udviklet i samarbejde mellem DDD med Faggruppe Familiedyr helt i front, Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Dyreværnet, Fødevarestyrelsen, Felis Danica  og Dansk Kennel Klub. Modellen bygger på, at hundes sundhed og trivsel altid skal være pejlemærket i al avl, og at alle opdrættere – private som professionelle – har et ansvar for at undgå arvelige sygdomme.

Blandt de nye krav er obligatoriske sundhedsundersøgelser for udvalgte racer, fx BOAS-test for engelske og franske bulldogs og mops, røntgenundersøgelser for hofte- og albueled hos flere store racer og screening for arvelige hjernesygdomme hos cavalier king charles spaniels og gravhunde.

Læs mere: Vejledning til dyrlæger om sund avl af hunde

Fra lovtekst til virkelighed

Dyrlægerne står i frontlinjen, når konsekvenserne af ekstrem avl viser sig: Hunde med kroniske smerter, vejrtrækningsbesvær og livsbegrænsende lidelser. Det er i klinikken, de vanskelige samtaler begynder – om hvorfor en hund ikke bør bruges i avl, eller hvorfor en bestemt kombination kan føre til syge hvalpe.

DDD ser bekendtgørelsen som et vigtigt redskab, men har også over for ministeren og i en pressemeddelelse understreget, at reglerne først for alvor får effekt, når de omsættes til virkelighed i klinikken.

Vi ved, at en betydelig del af avlen foregår uden for organiserede kredse og uden registrering. Derfor er det afgørende, at reglerne også når ud til den uregistrerede del af avlsmiljøet, hvor kontrol og vejledning kan være sværere at gennemføre.

DDD har også peget på behovet for, at reglerne følges op af tydelig kommunikation og faglig formidling til både opdrættere og hundeejere. Vi skal have samtalerne ud i klinikkerne, hvor dyrlægerne kan forklare, hvorfor bestemte avlsdyr ikke bør bruges, og hvad konsekvenserne kan være for hvalpene. Det kræver mod til at tage de svære dialoger – også med ejere, der måske har investeret tid og følelser i at avle på deres hund.

Det faglige ansvar

DDD ser de nye regler som en historisk mulighed for at ændre avlspraksis til gavn for kommende generationer af hunde. Med bekendtgørelsen er fundamentet lagt – nu handler det om at bruge det til at løfte hundevelfærden i Danmark gennem viden, dialog og fælles ansvar.

For at sikre, at bekendtgørelsen får den ønskede effekt, har DDD konkret foreslået en nulpunktsanalyse af den nuværende sundhedstilstand og avlspraksis i Danmark. Der er brug for fakta, hvis vi skal måle effekten af lovgivningen.

DDD mener også at, at andre dyrearter – fx katte og kaniner – ligeledes er udsat for ekstrem avl og bør omfattes af lignende regler.

Læs også: DDD: Skærpede straffe er nødvendige, men tempo og værktøjer halter stadig

DDD arbejder for, at velfærdsforbedringer for grise bygger på veterinærfaglig viden – til gavn for både dyrene og dyrlægernes daglige arbejde.

Dansk svineproduktion er kendt for sin høje effektivitet – men som DDD har påpeget i mange sammenhænge, har høj produktionseffektivitet en alvorlig bagside. Senest har DDD støttet Det Dyreetiske Råds udtalelse om behovet for at styrke dyrevelfærden i griseproduktionen, hvor vi understreger, at et ensidigt fokus på produktion presser dyrevelfærden helt ud til grænsen – med for mange dyr på for lidt plads. Det skaber store udfordringer for både dyr og dyrlæger.

Læs mere: DDD: Der er brug for en ny retning for griseproduktionen

På DANMAP-seminaret i november satte DDDs Faggruppe Gris ved formand John Haugegaard, også ord på bekymringen, vi længe har rejst: En ensidig jagt på produktionsrekorder underminerer både dyrevelfærd og sundhed i besætningerne.

Læs artiklen her: Effektiviteten i dansk svineproduktion bider sig selv i halen

DDDs stemme bliver hørt – ikke kun i faglige fora, men også i den offentlige debat. Vores budskaber har trukket overskrifter på forsiderne af både Information og Politiken, hvor vi har kastet lys over de dilemmaer og dyrevelfærdsmæssige udfordringer, som dyrlæger møder i grisestaldene hver eneste dag.

DDD arbejder for, at fokus flyttes fra maksimal produktion til optimal balance mellem velfærd, sundhed og økonomi. Vi anbefaler gennemprøvede principper som McRebel – stabile grupper, færre flytninger og hurtig isolation af syge dyr for at reducere smittepres, mindske antibiotikaforbruget og forbedre sundhed på lang sigt. Det er den slags løsninger, vi insisterer på at få ind i både den politiske dagsorden og den praktiske rådgivning, så dyrlæger kan skabe reel forandring i staldene.

DDD arbejder også for, at den faglige indsigt i grisens velfærd styrkes gennem åbenhed og adgang til kødkontroldata.

DDD arbejder også for, at den faglige indsigt i grisens velfærd styrkes gennem åbenhed og adgang til kødkontroldata

DDD fastholder, at dyrevelfærdsloven skal overholdes i naturnationalparkerne.

I 2025 har Naturstyrelsen ansøgt om dispensation fra Dyrevelfærdsloven i forhold til tilsyn med dyr i de to Naturnationalparker Fussingø og Gribskov. Ansøgningerne omfatter blandt andet muligheden for at reducere den individuelle tilsynsfrekvens, ændre metoderne for identifikation af dyr og begrænse obduktioner af døde dyr. 

DDD har i den forbindelse markeret en klar modstand mod, at der gives dispensationer fra Dyrevelfærdsloven. Vi vurderer, at det på nuværende tidspunkt er uafklaret, om Naturstyrelsen kan forvalte dyrevelfærden i parkerne uden fuld overholdelse af lovens krav. Tilsynspraksis med droner, termisk udstyr og manglende daglig visuel kontrol med de enkelte dyr giver efter vores opfattelse ikke den nødvendige garanti for, at syge eller tilskadekomne dyr opdages i tide og aflives uden unødigt ophold, hvis det vil være uforsvarligt at lade dem leve uden passende behandling . 

På den baggrund har DDD fremsendt bekymringsnotater til Fødevarestyrelsen, hvori vi opfordrede til, at dispensationsansøgningerne blev afvist. Notaterne fremhævede blandt andet: 

• Behovet for daglig, individbaseret tilsyn for at sikre rettidig opdagelse og behandling af syge eller skadede dyr. 

• Risikoen ved at anvende mikrochips fremfor øremærkning, da mikrochips ikke kan aflæses på afstand og dermed ikke muliggør visuel identifikation. 

• Vigtigheden af, at alle døde dyr obduceres, også når dødsårsagen synes oplagt, for at kunne dokumentere og identificere eventuelle sygdomme, velfærdssvigt og risici for husdyrproduktionen. 

• Kravet om, at tilsyn udføres af personale med dokumenterede kompetencer inden for dyrevelfærd. 

Links til notater:

Bekymringsnotat vedrørende Naturstyrelsens ansøgning om dispensation fra Dyrevelfærdsloven

Notat vedr. ansøgning fra Naturstyrelsen om dispensation fra Dyrevelfærdslovens §20.a - Den Danske Dyrlægeforenings bemærkninger

Trods disse indsigelser valgte Fødevarestyrelsen desværre at imødekomme Naturstyrelsens dispensationsansøgninger. Det understreger behovet for, at DDD også fremover fastholder et stærkt fagligt og etisk fokus på dyrevelfærden i de danske naturnationalparker. Vi vil fortsat arbejde for, at Dyrevelfærdslovens bestemmelser ikke udhules, og at ethvert forsøg på at reducere dyrevelfærden mødes med klar veterinærfaglig modstand.

Som en del af dette arbejde har DDD medvirket til at sikre, at der nu er veterinærfaglig ekspertise repræsenteret både i den videnskabelige arbejdsgruppe og i interessentgruppen for naturnationalparkerne (læs mere her https://www.ddd.dk/nyheder-og-presse/nyheder/veterinaerfaglig-ekspertise-indtager-nu-plads-i-den-videnskabelige-arbejdsgruppe-bag-naturnationalparker/). Det giver dyrlægernes perspektiv en direkte plads i udviklingen af forvaltning, tilsyn og dyrevelfærd i parkerne – og styrker vores mulighed for at præge beslutningerne med faglig viden og etisk ansvar.