I forlængelse af en trivselsrapport, som Dyrlægeforeningen, ADO og DA har initieret i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har DDD talt med trivselsekspert, forfatter og medlem af Stresstænketanken, Thomas Milsted. Han har forsøgt at gøre os lidt klogere på trivsel som fænomen, hvad der konstituerer den og hvordan den kan faciliteres. Han fremhæver specielt tre områder, som han i sit eget virke og som en del af Stresstænketanken har indkredset som kerneelementer i trivsel på arbejdspladsen.
Trivsel er en individuel tilstand og defineres ud fra den enkeltes egne forventninger, behov og ønsker. Alligevel er det væsentligt at understrege, at det på trods af store individuelle forskelle er meget konkrete faktorer og principper, der skal i spil, når det kommer til leder- og medarbejdertrivsel. Forskningen viser, at det er arbejdsbetingelserne, der har betydning for trivslen og ikke så meget måden, vi forholder os til dem på.
Et godt sted at starte er det psykiske arbejdsmiljø. Et godt psykisk arbejdsmiljø skabes ved at imødekomme både medarbejdernes og ledelsens grundlæggende fysiologiske og psykologiske behov – med andre ord at sætte de rammer, der skal til før både medarbejdere og ledelse føler sig i stand til at fokusere på arbejdet.
Det kan være konkrete, fysiske faktorer som en sikret frokostpause, så det er muligt at få stillet sin sult, eller det nødvendige udstyr for at kunne udføre sit arbejde uden gener. Ligeledes kan det være mere abstrakte psykiske faktorer, som følelsen af opbakning fra ledelsen eller bestyrelsen i hårde eller ubehagelige situationer samt klart definerede opgaver og målsætninger.
Derudover er der arbejdspladsens sociale miljø. I et miljø, hvor vi tilbringer så meget tid som vi gør på en arbejdsplads, er det ligeledes vigtigt at trives socialt – det er, hvad Thomas Milsted omtaler som det psykosociale arbejdsmiljø.
Psykosocialt arbejdsmiljø handler om, hvordan den enkelte oplever sit arbejde. Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på, hvad vi hver især tillægger betydning. Hvorvidt det psykosociale arbejdsmiljø er belastende eller nedbrydende for vores helbred afhænger af vores evne til at tackle de situationer, vi hver især kommer ud for på vores arbejde.
Et godt psykosocialt arbejdsmiljø opleves ud fra en:
Når medarbejdere eller lederes fysiologiske-, psykiske- og psykosociale behov til arbejdsmiljøet kontinuerligt ikke opfyldes, kan det være medvirkende til en oplevelse af stress – som i værste fald kan ende med en sygemelding.
Oplevelsen af stress hænger sammen med, at man ikke føler at kunne leve op til de forventninger og krav, som stilles af kolleger, kunder, brugere o.lign. og af en selv.
Sagt på en anden måde: når udfordringerne er større end ens egen formåen og kontrol over arbejdet, fortæller Thomas Milsted.
Men det er vigtigt at huske på, at stress og frustrationer både kan skyldes objektive og subjektive betingelser, derfor må der gribes forskelligt ind alt efter betingelserne.
Og det er her lederen er nødt til at træde i karakter. Trivsel er en værdi, der må indtænkes i alt – lige fra fremtidige beslutninger, forandringsprocesser, omstruktureringer til kortere og længerevarende projekter. Trivsel skal altså indgå som en strategisk overvejelse på både den lange og korte bane.
Eftersom trivsel er en individuel følelse, er det vigtigt at identificere de forskellige arbejdsområder. Her kan man som leder med fordel gå systematisk til værks, og tematisere arbejdet med trivslen. Det kræver, ifølge Thomas Milsted, at man anskuer sit lederskab som et fag, hvor man i lighed med sit virke som dyrlæge kontinuerligt udvikler og forbedrer sig.
Det kræver selvfølgelig en ekstra indsats udover den, man allerede yder i sit veterinærfaglige virke, og det er nok de færreste dyrlæger, der valgte en veterinær karrierevej for at arbejde med ledelse.
Samtidig skal det dog ses som en oplagt mulighed for at bringe det i spil, der er drivende i dyrlægefaget: Nysgerrighed! Viljen til altid at lære, til at holde sig opdateret og til at finde til bunds i problemer er kerneelementer i det veterinærfaglige arbejde – uanset om det er i klinisk-, forsknings- eller et helt tredje regi.
Thomas Milsted foreslår, at denne nysgerrighed også vendes mod medarbejderne, for som han siger: at være leder er at kende mennesker. Ledelsen skal derfor være bevidst om den store rolle, den spiller i skabelsen af et godt arbejdsmiljø, og på banen som personer.
Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne og en dialogorienteret kommunikation er afgørende, hvis trivslen på arbejdspladsen skal sikres – en kommunikation, hvor medarbejdere og ledere sammen italesætter udfordringer og arbejder frem mod fælles løsninger, er nødvendig.
Det kræver, at lederen er med til at sætte autoritet bag nogle bærende værdier for samarbejdet, værdier som styrer de normer og dermed den adfærd, der ønskes på arbejdspladsen.
Trivsel er dog langt fra lederens ansvar alene. Som det står i overskriften: trivsel er noget vi skaber sammen. Lederen spiller en stor rolle i at facilitere den dialogbaserede kommunikation, og i det kontinuerlige arbejde med arbejdsmiljøet – men vedkommende kan ikke stille meget op, hvis ikke den enkelte medarbejder tager et medansvar for egen trivsel, forklarer Thomas Milsted.
Hans erfaring fra Stresstænketanken er, at trivsel har rødder i en arbejdskultur, hvor den enkelte tager ansvar for at udvikle de kompetencer, der sikrer trivsel og forebygger stress, og at organisationen skaber de rammer, der gør det muligt at få disse kompetencer i spil.
Og det er langt hen ad vejen kernen i trivsel på arbejdspladsen - åbenhed, ærlig kommunikation og lydhørighed. At man som medarbejder er bevidst om sig selv, sine behov og sine grænser, samt at ledelsen lytter til den enkelte medarbejder og sætter rammerne for et miljø, hvor medarbejderne kan føle sig trygge i at kommunikere disse behov.
Med hjælp fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemførte DDD i marts måned en arbejdsmiljøundersøgelse, der skal vise vejen til mere trivsel i klinisk praksis.
I undersøgelsen er der blandt andet spurgt ind til emner som:
Undersøgelsens resultater præsenteres på DDDs generalforsamling lørdag den 8. oktober.